Netværk
Nye skoleledere / ledere af ledere
Netværksgruppe til at stå sikkert i rollen som ny skoleleder
Nye mellemledere
Netværksgruppe for nye ledere – til udvikling, fodfæste og fællesskab
Pædagogfaglige ledere
En netværksgruppe for ledere, der ønsker mindre brandslukning og mere reel ledelse
Stressbelastede ledere
Netværksgruppe med individuel stresscoaching for ledere, der ønsker at genskabe livsbalancen
Erfarne skoleledere
Netværksgruppe med tydeligt formål, klar struktur og stærke relationer
Ledere i livspause
Netværk med indsigtsfulde samtaler, natur og bevægelse
Netværk for nye skoleledere / ledere af ledere
Netværksgruppe til at stå sikkert i rollen som ny skoleleder
Målgruppe
Netværket henvender sig til nye (nyere) skoleledere, der typisk kommer fra en stilling som souschef/viceskoleleder, og som nu står med det overordnede samlede ledelsesansvar – herunder rollen som leder af ledelsesteamet.
Formål
At skabe et fortroligt ledelsesrum, hvor nye skoleledere kan dele erfaringer og få gensidig sparring på de dilemmaer og særlige udfordringer, der følger med skolelederrollen.
Netværket skal give deltagerne refleksion, indsigt, perspektiv og konkrete handlemuligheder i hverdagen som skoleleder.
Indhold
Netværket tager udgangspunkt i deltagernes egne, aktuelle ledelsesmæssige dilemmaer og problemstillinger.
Derudover vil relevante fælles dialogtemaer bl.a. kunne omhandle:
- Overgangen / transitionen fra at lede medarbejdere til rollen som leder af ledere .
- Hvilke ledelseskompetencer det er nødvendigt at aflære, og hvilke skal tillæres i den nye rolle.
- Udvikling af ledelsesteamet, således at der skabes en åben og tillidsfuld samarbejdskultur med modet til også at have dialogen om udfordringer, tvivl og ledertrivsel på dagsordenen.
- Ledelse af ledere – herunder at tage den svære samtale med en (med)leder.
- Hvad og hvem der passer på lederen selv og dennes trivsel, herunder prioritering, egenomsorg og restitution.
Et netværk med plads til humor
I netværket vil der selvfølgelig også være plads til humor, stolthed og sjove/anderledes fællesskabende oplevelser. F.eks. en fælles tur til skov og strand, foredrag, kunstudstilling, på café eller vinbar (hvor også andet end vin kan nydes) eller lign.
Form og struktur
Netværket mødes en gang månedligt – 10 gange årligt – 3½ time pr. gang.
Første netværksmøde med ugedag, tid og sted lægges fast af mødefacilitator. Efterfølgende netværksmøder aftales i fællesskab på første møde.
Deltagergruppen er på 6-8 personer – og faciliteres af ledelsescoach Ann-Dorit Völcker.
Netværksmøderne afholdes efter en fast skabelon, der sikrer en tryg og fortrolig ramme, aktiv involvering, refleksion og sparring. Møderne indledes med en ”kort” statusrunde, hvorefter et aftalt tema/problematik fremlægges. Der arbejdes med dette i mindre grupper samt i plenum. Desuden kan en evt. udfordring eller succes fra statusrunden tages op i fælles forum, hvis der er behov/interesse herfor. Endvidere vil der være mindre oplæg og refleksionsøvelser faciliteret af mødeleder.
Supplerende mulighed for ledercoaching
Deltagere med behov herfor tilbydes (tilkøb) individuel ledelsescoaching med Ann-Dorit Völcker.
Pris
- 5.250 ekskl. moms
Kontakt Ann-Dorit Völcker for at høre mere om lokalitet og dato for opstart af netværksforløb for nye skoleledere.
Netværk for nye mellemledere
Netværksgruppe for nye ledere – til udvikling, fodfæste og fællesskab
Målgruppe
Netværket er for nye mellemledere / afdelingsledere, der er ledere af medarbejdere – og som er ansat på skoler, i dagtilbud, døgninstitutioner m.fl. Det er et netværksforløb for mellemledere, der ønsker at engagere sig i et fortroligt netværk med ligestillede ledere.
Formål
At skabe et trygt og fortroligt ledelsesrum, hvor arbejdet med udvikling af lederidentitet og personligt lederskab støtter deltagerne i at få fodfæste i den nye lederrolle.
At gå fra at være kollega og medarbejder til at blive leder kan føles overvældende. Derfor er det en stor støtte at have en tryg netværksgruppe at sparre med og spejle sig i. Her er det legitimt både at dele tvivl og usikkerhed, glæde og succeser samt drømme og ambitioner.
Indhold
I netværket tages konkrete og svære ledelsesudfordringer og dilemmaer, som fylder i hverdagen, op i fællesskab.
Derudover vil relevante refleksionstemaer eksempelvis være:
- Rolleskiftet fra kollega/medarbejder til leder. Hvad har overrasket?
- At skulle kunne navigere i krydspres med ofte modstridende forventninger fra medarbejdere og egen leder.
- Den svære medarbejdersamtale og håndtering af teamkonflikter.
- At kunne prioritere opgaver og tid – den nye leder vil ofte have en følelse af at være bagud.
- Relationen til egen leder – og til eventuelle lederkolleger.
- Vigtigheden af at prioritere restitution og egenomsorg – og at tage egen trivsel som leder alvorligt.
Form og struktur
Netværket for mellemledere mødes en gang månedligt – 10 gange årligt – 3½ time pr. gang.
Første netværksmøde med ugedag, tid og sted lægges fast af mødefacilitator. Efterfølgende netværksmøder aftales i fællesskab på første møde.
Deltagergruppen er på 6-8 personer – og faciliteres af ledelsescoach Ann-Dorit Völcker.
Netværksmøderne afholdes efter en fast skabelon, der sikrer en tryg og fortrolig ramme, aktiv involvering, refleksion og sparring. Møderne indledes med en ”kort” statusrunde, hvorefter et aftalt tema/problematik fremlægges. Der arbejdes med dette i mindre grupper samt i plenum. Endvidere kan en evt. udfordring eller succes fra statusrunden tages op i fælles forum, hvis der er behov/interesse herfor.
Lederne ”parres” med en ”buddy”, som de mellem de fastlagte netværksmødedage mødes 1-til-1 med. Disse møder med buddy vil kunne bruges til drøftelse af problematikker som enten ikke kan vente til næste netværksmøde, eller som måske ikke er relevant for hele gruppen. Mellemlederne vil også to og to kunne stå for et kort oplæg vedr. et aktuelt tema på et kommende netværksmøde.
Supplerende mulighed for ledersparring
Deltagere med behov herfor tilbydes individuel mentorcoaching med Ann-Dorit Völcker.
Pris
- 5.250 ekskl. moms
Kontakt Ann-Dorit Völcker for at høre mere om lokalitet og dato for opstart af nyt netværksforløb for nye mellemledere.
Dagtilbudsledere / pædagogfaglige ledere
En netværksgruppe for ledere, der ønsker mindre brandslukning og mere reel ledelse
Målgruppe
Dette netværk er for pædagogfaglige ledere der ønsker et fortroligt rum til gensidig sparring, refleksion og støtte i en kompleks og travl lederhverdag.
Formål
At give lederne et trygt og fortroligt ledelsesrum til refleksion, sparring og spejling – for derigennem at kunne:
- styrke dagtilbudslederes faglige og personlige lederskab
- understøtte lederne i at navigere i krydspres og komplekse beslutninger
- forebygge lederes egen mistrivsel og stress gennem gensidig støtte, refleksion og tidlig handling
Indhold
Netværket tager afsæt i deltagernes egne aktuelle udfordringer og kan bl.a. omfatte temaer som:
- Rekruttering og fastholdelse af uddannede og kompetente pædagoger.
- Hvordan skabe tid til faglig pædagogisk ledelse i en driftspræget hverdag.
- Den svære medarbejdersamtale og konflikthåndtering.
- Forældresamarbejde og svære samtaler.
- Hvordan håndtere krydsfeltet mellem kommune, forvaltning/bestyrelse og praksis.
- Lederrollen under pres (ansvar, trivsel, ”ensomhed”, stress).
Et netværk med plads til humor
I netværket vil der selvfølgelig også være plads til humor, stolthed og sjove/anderledes fællesskabende oplevelser. F.eks. en fælles tur til skov og strand, foredrag, kunstudstilling, på café eller vinbar (hvor også andet end vin kan nydes) eller lign.
Form og struktur
Netværket for dagtilbudsledere mødes en gang månedligt – 10 gange årligt – 3½ time pr. gang.
Første netværksmøde med ugedag, tid og sted lægges fast af mødefacilitator. Efterfølgende netværksmøder aftales i fællesskab på første møde.
Deltagergruppen er på 6-8 personer – og faciliteres af ledelsescoach Ann-Dorit Völcker i samarbejde med en pædagogfaglig samarbejdspartner ved en eller flere mødegange (navn meldes ud senere).
Netværksmøderne afholdes efter en fast skabelon – startende med en ”kort” statusrunde, hvorefter en case med aftalt tema/problematik fremlægges. Der arbejdes med dette i mindre grupper, hvorefter der fremlægges i plenum. Desuden kan en evt. udfordring eller succes fra statusrunden tages op i fælles forum, hvis der er behov/interesse herfor. Endvidere vil der være mindre oplæg og refleksionsøvelser faciliteret af mødeleder.
Supplerende mulighed for ledercoaching
Deltagere med behov herfor (tilkøb) tilbydes individuel ledelsescoaching med Ann-Dorit Völcker.
Pris
- 5.500 ekskl. moms
Kontakt Ann-Dorit Völcker for at høre mere om lokalitet og dato for opstart af nyt netværksforløb for pædagogfaglige ledere.
Læs hvordan netværket foregår i praksis.
.
Stressbelastede ledere
Netværksgruppe – med individuel stresscoaching – for ledere, der ønsker at genskabe (livs)balancen
Målgruppe
Netværksforløbet henvender sig til ledere, der er stressramte – eller som oplever sig markant overbelastede, og som har et ønske om at genfinde overskud, overblik og arbejdsglæde.
Netværket er en mindre gruppe på max seks ledere, der alle oplever sig mærkbart overbelastede eller lettere til moderat stressbelastede.
Formål
At skabe et trygt og fortroligt rum, hvor deltagerne kan dele og sparre med hinanden om det at være stressbelastede ledere.
Netværket vil give lederne et refleksionsrum til både at arbejde hen imod at kunne slippe den negative stressbelastning – og til fremadrettet at skabe en bedre (livs)balance.
Gennem åbenhed, støtte og spejling i gruppen, får lederne mulighed for ro og refleksion samt indsigt i og forståelse for egen situation.
Indhold
Netværksforløbet og den individuelle stresscoaching vil støtte lederne i at blive opmærksomme på deres egne stresssignaler samt i at undersøge årsagerne til, at det har udviklet sig til stressbelastning. Dette vil sammen med fokus på restitution og egenomsorg støtte lederne i at udvikle nye vaner og tilgange for derved at genfinde livsbalancen.
Form og struktur
- Netværket for stressbelastede ledere mødes 6 gange à 4 timer. Derudover indgår der i forløbet 2 individuelle samtaler med stresscoach. Og yderligere samtaler vil kunne tilkøbes ved behov herfor.
- Netværket er for ledere på alle ledelsesniveauer og organisationsformer. Gruppen sammensættes fra forskellige organisationer og (mindre) kommuner.
- Deltagergruppen er en mindre gruppe på 4-6 ledere. Dette for at optimere den åbenhed, støtte og nærvær lederne imellem, som er væsentlig for, at de stressbelastede ledere får indsigt, ro og refleksionsrum til både at arbejde med at blive stressfri – og til at skabe en bedre (livs)balance fremadrettet.
- Netværksmøderne faciliteres af stresscoach Ann-Dorit Völcker, i samarbejde med en ledelseskonsulent en til flere mødegange (navn meldes ud senere).
- Mødeformen er vekslende mellem mindre oplæg fra mødefacilitator, ledernes deling af egne fortællinger og erfaringer – samt ”eget arbejde” og restitution, (guidede meditationer, åndedrætsøvelser og ”stillestund”).
Pris
- 8.800 ekskl. moms
Kontakt Ann-Dorit Völcker for at høre mere om lokalitet og dato for opstart af nyt netværksforløb for stressbelastede ledere.
Erfarne skoleledere
Ledernetværk med tydeligt formål, klar struktur og stærke relationer
Målgruppe
Netværket henvender sig til erfarne skoleledere, der står i en travl og kompleks lederhverdag, præget af et stort ansvar. Som øverste leder i en hverdag med mange samtidige krav og forventninger, presserende opgaver, svære dilemmaer og komplekse beslutninger lægges der et betydeligt pres på lederen.
Det komprimerede, ansvarsfyldte og pressede – men også interessante og meningsfulde – lederliv, medfører ofte, at mange skoleledere ikke får prioriteret at sparre med andre ledere – eller at tænke på egen trivsel og restitution.
Formål og indhold
Formålet med netværket er at give deltagerne et trygt og fortroligt ledelsesrum til refleksion, gensidig sparring og egen udvikling med ligestillede ledere.
Det er en forudsætning for netværket, at deltagerne prioriterer og bidrager aktivt til fællesskabet, og at lederne endvidere er indstillede på at arbejde med deres egen ledelsesmæssige udvikling – og således har lyst til og mod på også at dele det, der kan være sårbart.
Indholdet på møderne rummer både ledernes
- Akutte udfordringer og svære dilemmaer i lederrollen.
- Større strategiske overvejelser og perspektiver.
- Arbejde med egen udvikling og indsigt – refleksion over egen ledelse: trivsel og livsbalance, handlemønstre, overbevisninger og ledelsesmæssigt pejlemærke m.m.
og foregår i et ledelsesrum præget af tillid, støtte og gensidig respekt.
Form og struktur
Netværket mødes en gang månedligt – 10 gange årligt – 3½ time pr. gang. Første netværksmøde med ugedag, tid og sted lægges fast af mødefacilitator. Efterfølgende netværksmøder aftales i fællesskab på første møde.
Netværket er en mindre gruppe på max 6 personer, da dette vil optimere den fortrolighed, støtte og nærvær, som er væsentlig for at lederne får et reelt udbytte af deltagelsen.
Netværksmøderne faciliteres af ledelsescoach Ann-Dorit Völcker, i samarbejde med en ledelseskonsulent ved en eller flere mødegange (navn meldes ud senere).
Møderne afholdes efter en fast ”dagsorden” – i en vekselvirkning med arbejdet med deltagernes egne cases (problematikker/erfaringer/oplevelser), relevante reflektionsøvelser samt aktuelle uddrag af ledelseslitteratur og korte temaoplæg af mødeleder.
Supplerende mulighed for ledercoaching
Deltagere med behov herfor tilbydes (tilkøb) af individuel ledelsescoaching med Ann-Dorit Völcker.
Pris
- 5.750 ekskl. moms
Kontakt Ann-Dorit Völcker for at høre mere om lokalitet og dato for opstart af nyt netværksforløb for erfarne ledere.
Ledere i livspause
Netværk med indsigtsfulde samtaler, natur og bevægelse
Målgruppe
Et fortroligt fællesskab, hvor nærvær, natur og bevægelse skaber rum for dialog og sparring, refleksion og fordybelse – samt for nye perspektiver og ny orientering.
Ledere i livspause er et netværk for ledere, som midlertidigt er uden (leder)job – selvvalgt eller ufrivilligt.
Netværket henvender sig til ledere på alle ledelsesniveauer og organisationsformer / virksomheder.
Formål
Formålet med Ledere i livspause er at skabe et fortroligt og rammesat netværk, hvor ligestillede ledere i en midlertidig livspause kan række ud til hinanden. Et rum, hvor der er plads til både at sætte ord på det, der er svært og på drømme, håb og ambitioner.
Fælles for lederne i netværket – uanset om de er uden job af egen vilje eller er blevet afskediget – er, at de har mistet rollen og lederidentiteten samt den velkendte hverdag med dens struktur, relationer og status. Mellemrummet uden (leder)job vil derfor åbne for nye perspektiver og muligheder – men også for tvivl, usikkerhed og bekymringer for fremtiden. Et centralt fokus for netværket er derfor, at lederne skal kunne italesætte og dele disse tanker i et trygt fællesskab med andre ledere i samme livssituation.
Indhold
Ledere i livspause er et netværk båret af gensidig tillid, fortrolighed og fælles erfaringer, og med naturen som ramme vil det være en blanding af dialog og stilhed, refleksion og sparring, spørgsmål og lytning.
Med udgangspunkt i ledernes aktuelle livssituation vil fokus være på følgende temaer:
- Overgangen ud af lederrollen
Det, der ændrede retningen
- At finde fodfæste, retning og mening
Den indre bevægelse i livspausen
- Nye valg – hvad kan og vil jeg nu?
Fra indsigt til retning og handling
- Deling, spejling og sparring
At udvide sit netværk med åbenhed og nysgerrighed
- Naturen og bevægelse som ressourcer
At flytte opmærksomhed fra hovedet til kroppen
Struktur og rammer
Netværket foregår udendørs i naturen med højt til himlen – og med vandreskoene på – ved strand, skov og naturparker.
Netværket mødes en gang månedligt (4 gange i alt, 3 timer pr. gang).
Netværket er på 6-8 deltagere og faciliteres af Ann-Dorit Völcker, ledelsescoach og mødeleder.
Deltagerne tildeles/”parres” 1-til-1 med en “buddy”, som de mellem netværksmøderne har mulighed for at sparre med.
Supplerende mulighed for ledercoaching
Deltagere med behov herfor tilbydes individuel ledelsescoaching som tilkøb med Ann-Dorit Völcker.
Pris
- 1.600 ekskl. moms
Kontakt Ann-Dorit Völcker for at høre mere om lokalitet og dato for opstart af nyt netværksforløb for ledere i livspause.

