Coaching for ledere af ledere
Formår du at træde nye stier i dit lederskab?
Har du taget springet fra at være mellemleder/leder af medarbejdere til at blive leder af ledere? Og oplever du nu, at du har brug for sparring og udvikling for at kunne lykkes i din nye lederrolle?
Eller har du med flere års erfaring som leder af ledere fået behov for på ny at kigge på din rolle som overordnet leder?
Ledelse med passion – og plads til personlig udvikling
Har du en stor passion for ledelse? Trives du med at have indflydelse og ansvar – med at kunne sætte retningen og skabe strategisk udvikling? Formår du samtidig at kunne engagere og motivere – og at lede gennem dine ledere?
Og ikke mindst både at kunne være tro mod dine egne ledelsesmæssige værdier og samtidig kunne være loyal, bidragende opadtil og udadtil?
Har du samtidig et stort behov for fortsat at udvikle dig som leder? Og ønsker du derfor at have et fortroligt samtale- og refleksionsrum, hvor du kan arbejde med din udvikling som overordnet leder, foruden at du kan bringe ledelsesmæssige dilemmaer, udfordringer og ikke mindst visioner og nye muligheder på banen?
Når lederrollen kræver et nyt perspektiv
Eller har du en følelse af – på trods af din stærke ledelsesidentitet – at noget (måske snigende) har ændret sig? At du ikke længere har det samme engagement, overblik og overskud. At du måske støder på de samme problematikker og udfordringer igen og igen. Og at lederjobbet ikke helt giver samme oplevelse af mening og integritet som tidligere.
Hvem passer på lederne?”
Brug for et stærkere lederskab?
Oplever du, at dit ledelsesteam ikke tager nok ansvar, og at det er præget af manglende samarbejde, tillid og silotænkning? Eller fornemmer du en spirende modstand?
Synes du, at samarbejdet med dine (eksterne) lederkollegaer er svært – fordi I alle har travlt med egen organisation/virksomhed, samtidig med at der konkurreres om ressourcer, indflydelse og opmærksomhed?
Oplever du mere og mere en alenehed i lederrollen?
Og måske har du en begyndende tvivl om, hvorvidt du skal blive i jobbet – eller om du skal søge andet lederjob eller måske helt andre udviklingsmuligheder?
Jeg vil kunne tilbyde dig et fortroligt rum til sparring og ledelsescoaching – og således støtte dig i at træde nye stier i dit lederskab.
Dette både i forhold til, om du ønsker at udvikle dig i rollen som leder, eller om du står med nogle større eksistentielle og personlige ledelsesmæssige udfordringer, som gør, at lederlivet pt. føles drænende og mindre meningsfuldt.
Som din sparringspartner kan jeg hjælpe dig med:
- at du får stillet skarpt på, hvorfor du blev leder – og hvad der er dit ledelsesmæssige pejlemærke, DNA og værdisæt?
- at du finder modet til at se indad og reflektere over dig selv, dine adfærdsmønstre og overbevisninger som leder og som menneske.
- at du får taget transitionen fra at lede medarbejdere (med en kerneopgave) til rollen som leder af ledere.
Og at du bliver bevidst om, hvilke ledelseskompetencer det er nødvendigt at aflære, og hvilke der skal tillæres. - at du får blik for, hvem og hvad der passer på dig og din trivsel – mens du har travlt med at tage dig af dine ledere og af organisationen?
- at du får prioriteret at drive og udvikle ledelsesteamet – og med fokus på den fælles opgave, retning og mening at få skabt en åben og tillidsfuld samarbejdskultur.
- at du forbliver / eller igen bliver en leder i trivsel – med en sund livsbalance og med plads til restitution og refleksion.
- at du finder ud af, om du lever dit drømmeliv – privat og arbejdsmæssigt. Og hvis ikke, hvad der så forhindrer dig i dette
Ud over individuel coaching kan du også deltage i et lederfællesskab – læs mere om Netværk for nye skoleledere.
Prioriter – og vælg dig selv til
