Nye skoleledere / ledere af ledere

Netværksgruppe til at stå sikkert i rollen som ny skoleleder

Pædagogfaglige ledere

En netværksgruppe for ledere, der ønsker mindre brandslukning og mere reel ledelse

Erfarne skoleledere

Netværksgruppe med tydeligt formål, klar struktur og stærke relationer

Nye mellemledere

Netværksgruppe for nye ledere – til udvikling, fodfæste og fællesskab

Stressbelastede ledere

Netværksgruppe med individuel stresscoaching for ledere, der ønsker at genskabe livsbalancen

Ledere i livspause

Netværk med indsigtsfulde samtaler, natur og bevægelse

Dagtilbudsledere / pædagogfaglige ledere

En netværksgruppe for ledere, der ønsker mindre brandslukning og mere reel ledelse

Målgruppe

Dette netværk er for pædagogfaglige ledere der ønsker et fortroligt rum til gensidig sparring, refleksion og støtte i en kompleks og travl lederhverdag.

Formål

At give lederne et trygt og fortroligt ledelsesrum til refleksion, sparring og spejling – for derigennem at kunne:

  • styrke dagtilbudslederes faglige og personlige lederskab
  • understøtte lederne i at navigere i krydspres og komplekse beslutninger
  • forebygge lederes egen mistrivsel og stress gennem gensidig støtte, refleksion og tidlig handling

Indhold

Netværket tager afsæt i deltagernes egne aktuelle udfordringer og kan bl.a. omfatte temaer som:

  • Rekruttering og fastholdelse af uddannede og kompetente pædagoger.
  • Hvordan skabe tid til faglig pædagogisk ledelse i en driftspræget hverdag.
  • Den svære medarbejdersamtale og konflikthåndtering.
  • Forældresamarbejde og svære samtaler.
  • Hvordan håndtere krydsfeltet mellem kommune, forvaltning/bestyrelse og praksis.
  • Lederrollen under pres (ansvar, trivsel, ”ensomhed”, stress).

Et netværk med plads til humor

I netværket vil der selvfølgelig også være plads til humor, stolthed og sjove/anderledes fællesskabende oplevelser. F.eks. en fælles tur til skov og strand, foredrag, kunstudstilling, på café eller vinbar (hvor også andet end vin kan nydes) eller lign.

Form og struktur

Netværket for dagtilbudsledere mødes en gang månedligt – 10 gange årligt – 3½ time pr. gang.
Første netværksmøde med ugedag, tid og sted lægges fast af mødefacilitator. Efterfølgende netværksmøder aftales i fællesskab på første møde.
Deltagergruppen er på 6-8 personer – og faciliteres af ledelsescoach Ann-Dorit Völcker i samarbejde med en pædagogfaglig samarbejdspartner ved en eller flere mødegange (navn meldes ud senere).
Netværksmøderne afholdes efter en fast skabelon – startende med en ”kort” statusrunde, hvorefter en case med aftalt tema/problematik fremlægges. Der arbejdes med dette i mindre grupper, hvorefter der fremlægges i plenum. Desuden kan en evt. udfordring eller succes fra statusrunden tages op i fælles forum, hvis der er behov/interesse herfor. Endvidere vil der være mindre oplæg og refleksionsøvelser faciliteret af mødeleder.

Supplerende mulighed for ledercoaching

Deltagere med behov herfor (tilkøb) tilbydes individuel ledelsescoaching med Ann-Dorit Völcker.

Pris

  • 5.500 ekskl. moms

Kontakt Ann-Dorit Völcker for at høre mere om lokalitet og dato for opstart af nyt netværksforløb for pædagogfaglige ledere.

Læs hvordan netværket foregår i praksis.

.