Nye skoleledere / ledere af ledere

Netværksgruppe til at stå sikkert i rollen som ny skoleleder

Pædagogfaglige ledere

En netværksgruppe for ledere, der ønsker mindre brandslukning og mere reel ledelse

Erfarne skoleledere

Netværksgruppe med tydeligt formål, klar struktur og stærke relationer

Nye mellemledere

Netværksgruppe for nye ledere – til udvikling, fodfæste og fællesskab

Stressbelastede ledere

Netværksgruppe med individuel stresscoaching for ledere, der ønsker at genskabe livsbalancen

Ledere i livspause

Netværk med indsigtsfulde samtaler, natur og bevægelse

Netværk for nye mellemledere

Netværksgruppe for nye ledere – til udvikling, fodfæste og fællesskab

Målgruppe

Netværket er for nye mellemledere / afdelingsledere, der er ledere af medarbejdere – og som er ansat på skoler, i dagtilbud, døgninstitutioner m.fl. Det er et netværksforløb for mellemledere, der ønsker at engagere sig i et fortroligt netværk med ligestillede ledere.

Formål

At skabe et trygt og fortroligt ledelsesrum, hvor arbejdet med udvikling af lederidentitet og personligt lederskab støtter deltagerne i at få fodfæste i den nye lederrolle.
At gå fra at være kollega og medarbejder til at blive leder kan føles overvældende. Derfor er det en stor støtte at have en tryg netværksgruppe at sparre med og spejle sig i. Her er det legitimt både at dele tvivl og usikkerhed, glæde og succeser samt drømme og ambitioner.

Indhold

I netværket tages konkrete og svære ledelsesudfordringer og dilemmaer, som fylder i hverdagen, op i fællesskab.
Derudover vil relevante refleksionstemaer eksempelvis være:

  • Rolleskiftet fra kollega/medarbejder til leder. Hvad har overrasket?
  • At skulle kunne navigere i krydspres med ofte modstridende forventninger fra medarbejdere og egen leder.
  • Den svære medarbejdersamtale og håndtering af teamkonflikter.
  • At kunne prioritere opgaver og tid – den nye leder vil ofte have en følelse af at være bagud.
  • Relationen til egen leder – og til eventuelle lederkolleger.
  • Vigtigheden af at prioritere restitution og egenomsorg – og at tage egen trivsel som leder alvorligt.

Form og struktur

Netværket for mellemledere mødes en gang månedligt – 10 gange årligt – 3½ time pr. gang.
Første netværksmøde med ugedag, tid og sted lægges fast af mødefacilitator. Efterfølgende netværksmøder aftales i fællesskab på første møde.
Deltagergruppen er på 6-8 personer – og faciliteres af ledelsescoach Ann-Dorit Völcker.

Netværksmøderne afholdes efter en fast skabelon, der sikrer en tryg og fortrolig ramme, aktiv involvering, refleksion og sparring. Møderne indledes med en ”kort” statusrunde, hvorefter et aftalt tema/problematik fremlægges. Der arbejdes med dette i mindre grupper samt i plenum. Endvidere kan en evt. udfordring eller succes fra statusrunden tages op i fælles forum, hvis der er behov/interesse herfor.

Lederne ”parres” med en ”buddy”, som de mellem de fastlagte netværksmødedage mødes 1-til-1 med. Disse møder med buddy vil kunne bruges til drøftelse af problematikker som enten ikke kan vente til næste netværksmøde, eller som måske ikke er relevant for hele gruppen. Mellemlederne vil også to og to kunne stå for et kort oplæg vedr. et aktuelt tema på et kommende netværksmøde.

Supplerende mulighed for ledersparring

Deltagere med behov herfor tilbydes individuel mentorcoaching med Ann-Dorit Völcker.

Pris

  • 5.250 ekskl. moms

Kontakt Ann-Dorit Völcker for at høre mere om lokalitet og dato for opstart af nyt netværksforløb for nye mellemledere.

Læs hvordan netværket foregår i praksis.